Er websitet ogsĂ„ jeres vigtigste kanal? Hvad sĂ„ hvis jeg siger, at det mĂ„ske bliver helt overflĂždigt i fremtiden? đ«Ł
Med de seneste shopping-fokuserede udmeldinger fra Google og Microsoft har Agentic Shopping fÄet et kÊmpemÊssigt boost.
Dermed er der lagt i AI-ovnen til en fuld kunderejse drevet af agenter. Hvor du som bruger blot kan spĂžrge Google: "Hvad er de bedste lĂžbesko til mig?", og sĂ„ fĂ„r du prĂŠsenteret de bedste, personaliserede bud baseret pĂ„ tidligere adfĂŠrd og prĂŠferencer. Du kan endda se dem pĂ„ egen krop med 'virtual try-on'. Og du kan koble dit betalingskort pĂ„ din agent, sĂ„ du i praksis kan gennemfĂžre kĂžb direkte fra Google eller ChatGPT, uden nogensinde at besĂžge websitet, du kĂžber fra đ
Det giver lidt at tÊnke over, for alle os, der arbejder med e-commerce til dagligt. For hvad betyder det for din branding og marketing, hvis mange af dine kunder aldrig kommer ind pÄ din webshop, men fÄr agenter til at handle direkte fra Google eller ChatGPT? Hvor skal dit brand leve, og hvordan skiller I jer ud i et AI-sÞgeresultat? FÄr I overhovedet brug for en decideret webshop i fremtiden, eller skal alt bare optimeres mod AI-vÊrktÞjerne og sociale medier, hvor kunderne helst vil handle?
NÄr du er fÊrdig med at fundere over de (ganske store) spÞrgsmÄl, sÄ kan du lÊse videre pÄ AIgendaen om: De stÞrste nyheder fra Google I/O og Microsoft Build 2025, Googles Veo3 der nu kan lave lovende AI-videoer med lyd, og til sidst hvordan store virksomheder som Duolingo og Shopify har omstruktureret deres organisationer til at vÊre AI-first.
Rasmus har selvfĂžlgelig ogsĂ„ et AI-vĂŠrktĂžj klar til dig i sin Toolbox, hvor han i dag fortĂŠller om 'Virtual Try-on' i vĂŠrktĂžjet Leffa, hvor du for eksempel kan skifte tĂžjet ud pĂ„ modelbilleder - og dermed potentielt spare en masse timer pĂ„ billedproduktion đ
P.S. Hvis du kan lide, hvad du lÊser, sÄ tÞv ikke med at sende AIgendaen videre til kolleger, venner eller fjerne familiemedlemmer. Vi vil sÄ gerne have sÄ mange med pÄ AIgendaen som muligt. Her er et smart link.
Agentic Shopping: AI har for alvor ramt e-commerce
Det er efterhÄnden ikke til at komme udenom. AI-agenterne er lige pÄ nippet til at sparke dÞren ind til alle de store platforme - og dermed revolutionere mÄden, vi tÊnker pÄ e-commerce i dag.
Blandt andre har OpenAI, Google, Microsoft, Perplexity, Amazon, Walmart, Via, MasterCard og PayPal alle annonceret features og frameworks, der understĂžtter en online kĂžbsrejse, som i langt hĂžjere grad er drevet af AI og AI-agenter.
Det betyder, at vi kigger ind i en fremtid, hvor mange flere kÞb kommer til at foregÄ direkte gennem de store platforme som Google, ChatGPT og Amazon. I det scenarie vil brugerne mest af alt komme til at sÞge efter inspiration, og sÄ lader de AI om at lÊgge varen i kurven og fÄ den bestilt hjem til dÞren.
Agentic shopping betyder altsĂ„, at alle e-commercers skal til at gentĂŠnke store dele af kunderejsen og brugeroplevelsen â bĂ„de for mennesker og for menneskers AI-agenter. Det betyder, at SEO ikke kun handler om at blive fundet af Google, men ogsĂ„ af agenterne. Og det betyder, at dine produktsider i stigende grad skal kunne aflĂŠses og afkodes af maskiner, ikke bare mennesker đ€
Derfor har vi skrevet en artikel om de mange spĂŠndende (og lidt presserende) perspektiver ved agentic shopping.
I sidste uge lÞb Ärets udgave af udviklerkonferencen Google I/O af stablen i Silicon Valley i Californien. Og Google havde i den grad noget at annoncere.
Blandt de stÞrste nyheder er, at Google fÞlger i fodsporene af OpenAI og gÄr all in pÄ at forbedre shoppeoplevelsen med AI. Det sker blandt andet med udfoldelsen af deres AI Mode, som lover alle Google-brugere (og dem er der mange af) en intelligent og personaliseret sÞgeoplevelse, der forstÄr dine behov og prÊsenterer produkter for dig pÄ en helt ny mÄde. Se selv her.
Og sĂ„ den helt store: Som vi har skrevet om ovenfor, sĂ„ Ă„bner Google nu ogsĂ„ op for en kĂžbsrejse, der i langt hĂžjere grad er drevet af AI-agenter. Det vil sige, at du ved at oprette en personlig AI-agent kommer til at kunne foretage kĂžb direkte via Google - uden nogensinde at besĂžge det website, du handler fra. Hvis altsĂ„ du tĂžr give agenten adgang til dit Visa-kort eller Google Pay đž
Vi bliver ved Google lidt endnu. Til I/O lancerede de nemlig ogsÄ deres nyeste tekst-til-video-model, Veo 3.
Der fandtes allerede nogle ret vilde eksempler pÄ videoer lavet 100% med AI, men den helt store forskel ved Veo 3 er, at modellen nu ogsÄ kan lave lyd.
Det gÊlder bÄde AI-genereret musik, men ogsÄ tale af mennesker med overraskende god synkronisering til mundbevÊgelserne - noget de fleste AI-videomodeller ellers har haft svÊrt ved.
Det er stadig forholdsvist korte videoer, man kan lave, men det er et skridt i retningen mod mere og bedre AI-genereret videoindhold đ„
Microsoft slipper agenterne lĂžs pĂ„ arbejde đ”ïžââïž
Ligesom Google har Microsoft ogsÄ afholdt deres Ärlige udviklerkonference, Microsoft Build. Men hvor Google primÊrt fokuserer pÄ slutbrugerne, er Microsoft mere fokuseret pÄ alle os, der skal arbejde med at udvikle og opsÊtte AI-agenter.
Til Build annoncerede Microsoft blandt andet, at de gÄr all in pÄ Anthropics MCP-standard pÄ tvÊrs af deres platforme. En standard der vil gÞre det markant nemmere, sikrere og mere strÞmlinet at udvikle egne AI-agenter.
Microsoft prÊsenterede ogsÄ en ny Coding Agent, der er embedded direkte i Github. Kode-agenten er integreret og sikret af Githubs control layer, hvilket giver udviklere en hÞj grad af bÄde sikkerhed og fleksibilitet, nÄr de bruger vÊrktÞjet.
Flere virksomheder omstrukturerer til AI-first đ
Google og Microsoft har fyldt meget pÄ AIgendaen i dag. Men der er ogsÄ masser af andre store virksomheder, der satser hele butikken pÄ AI.
Duolingo og Shopify er blandt de virskomheder, der har omstruktureret organisationen til at vĂŠre AI-first - hvor AI er tĂŠnkt ind i kernen af strategi, eksekvering og innovation.
Ă rsagerne til dette er isĂŠr, at man vil holde sig konkurrencedygtige i markedet, sikre effektivitet og skalering, blive bedre til at udnytte data, og tiltrĂŠkke de bedste tech-talenter til arbejdspladsen.
Der er mange mĂ„der at gĂžre det pĂ„, men det er helt tydeligt, at flere og flere virksomheder bringer AI tĂŠttere pĂ„ kernen i deres forretninger đą
AI-vÊrktÞjerne til billedgenerering er som bekendt blevet markant bedre det seneste halve Ärs tid, hvilket bÄde ChatGPT, MidJourney og Ideogram er eksempler pÄ.
Den udvikling er interessant i e-commerce-sammenhÊng, eftersom du vil kunne spare bÄde tid og penge pÄ dine produktbilleder, hvis AI-vÊrktÞjerne bliver gode nok til at generere realistiske billeder af hÞj nok kvalitet.
I denne Toolbox tester Rasmus et af disse vĂŠrktĂžjer til 'virtual try-outs', hvor han kan skifte tĂžjet ud pĂ„ et modelbillede med ganske fĂ„ kliks. Det er ogsĂ„ en af de features, som Google snart ruller ud, sĂ„ du selv kan "prĂžve" tĂžj online ud fra blot et enkelt billede af dig selv đž
Er du overrasket over, at nyhedsbrevet er pÄ dansk? Meldte du dig til ved en fejl? Eller var det bare ikke lige det, du regnede med? SÄ kan du unsubscribe her.