MCP-standard for AI-agenter, ChatGPT går all in på shoppe-søgning, Anthropic vil ansætte AI-assistenter, sikkerheden omkring AI begynder at briste, og Amazon introducerer AI-drevet knap.
Se i browser
AIgendaen

Følger du altid protokollen? 🫡 Så vil du elske dagens AIgenda!

 

For i dag skal vi kigge nærmere på en protokol, der virkelig er all the hype inden for AI lige nu.


Vi stiller nemlig skarpt på den nye MCP-standard fra Anthropic, der har til formål at gøre AI-agenter så godt som plug-and-play (ses, tunge og komplekse integrationer!). En standard, der lynhurtigt er blevet adapteret af de store spillere på markedet, og som har potentiale til at gøre en hverdag med mange aktive – og endda kollaborative – AI-agenter langt mere opnåelig end før.

Det kan ikke kun være os, der synes, det lyder spændende? 

 

Men vi har selvfølgelig også flere guldkorn gemt i ærmet til dig. Derfor skal vi vende ChatGPT's nye, shopping-fokuserede søgefunktion og de virtuelle AI-ansatte, der måske snart stempler ind på arbejdspladsen. Vi skal også se eksempler på, hvorfor vi stadig er nødt til at have dygtige folk til at sætte rammerne for vores AI-løsninger og til sidst kaste et blik på, hvordan Amazon lige nu tester handlekraftige AI-agenter i deres features.

 

Og så giver Rasmus dig i dagens toolbox en grundig gennemgang af, hvilke AI-værktøjer der er bedst til billedgenerering af forskellige typer billeder. Det er ChatGPT, Midjourney v7 og Ideogram v3, der sammenlignes - og det er interessant!

 

Klar. Parat. Læs! ⬇️

 

P.S. Hvis du kan lide, hvad du læser, så tøv ikke med at sende AIgendaen videre til kolleger, venner eller fjerne familiemedlemmer. Vi vil så gerne have så mange med på AIgendaen som muligt. Her er et smart link.

MCP-anthropic-2

Fra komplekse integrationer til plug-and-play: Mød MCP

 

Vi har nævnt dem før. AI-agenterne. Men indtil nu har tunge, skræddersyede integrationer spændt ben for, at udviklingen kunne udleve sit fulde potentiale i danske virksomheder. Det laver Anthropic nu om på med introduktionen til Model Context Protocol (MCP).


MCP fungerer som en form for USB-C-stik for AI: En åben, universel standard, der lader AI-agenter forbinde direkte til eksterne systemer og datakilder uden tunge custom-byggede integrationer. Det betyder, at det fremadrettet bliver langt nemmere at koble AI-agenter på alt fra lagerstyring til logistik, CRM og marketing.


Store spillere som Google og OpenAI har hurtigt taget MCP til sig, og flere udbydere af ecommerce-værktøjer såsom Zapier og Make har allerede lavet løsninger tilpasset MCP, så dine AI-agenter kan arbejde i samspil med deres systemer.


Hvad betyder det helt præcist for dig, mig og vi to? Det betyder, at vi står på tærsklen til, at AI-agenter reelt – og meget nemmere – kan drive forretningsgange på tværs af e-commerce.

Læs vores artikel om MCP

chatgpt-shopping-search

Watch out, Google 👀 ChatGPT kommer buldrende på Search

 

ChatGPT har netop lanceret næste niveau af sin søgefunktion og bevæger sig tættere på en fuld shopping-oplevelse. Det betyder, at du som bruger ikke længere kun kan søge, men også se:

  • Produktdetaljer, billeder, priser, anmeldelser
  • Trykke køb på de varer, du leder efter - med integration til Shopify's checkout
  • Få uafhængige produktanbefaling (så ingen betalte annoncer … endnu 😉)

Alt sammen direkte i ChatGPT. Kombineret med systemets evne til at lære dine præferencer at kende, kigger vi potentielt ind i en langt mere personaliseret og relevant søgeform.

 

Og den bliver også mere og mere populær. ChatGPT har nu rundet 1 milliard ugentlige søgninger. Der er stadig et stykke vej til Googles 13,6 milliarder daglige søgninger. Men der er ingen tvivl om, at OpenAI rører på sig på søgefronten og har tænkt sig at nappe nogle markedsandele.

 

Det betyder også, at enhver ecommerce-virksomhed, der vil holde sig relevante på Search, bør følge godt med i udviklingen i den kommende tid.

 

Bonustip! OpenAI bruger Bing som søgemaskine, så det skal du tænke over i din SEO-optimering mod ChatGPT. Det har vi tidligere skrevet en lille guide til.

Se OpenAI's intro-video til den nye søgefunktion

mariia-shalabaieva-Y2Hqe3yNuZI-unsplash-2-1

Virtuelle ansatte på lønningslisten

 

Anthropics Chief Information Security Officer, Jason Clinton har for nylig udtalt, at AI-drevne virtuelle ansatte kan blive en realitet allerede i løbet af det næste år.

 

Men er AI nu engang klog nok til en plads på lønningslisten? Hvis vi tager udgangspunkt i, at OpenAI’s nye o3-model netop har scoret 136 i en Mensa IQ-test (hvilket er højere end 98% af den menneskelige befolkning), så er det slet ikke så utænkeligt, at AI kan blive vores nye kollega.


Men det betyder også, at vi skal til at tænke cybersikkerhed på en helt ny måde: For hvordan sikrer vi adgangsrettigheder, ansvar og kontrol, når medarbejderen ikke er menneskelig?

Læs om Anthropics overvejelser

mariia-shalabaieva-gABZQ9Jfh_4-unsplash

Det menneskelige touch 🫶

 

Apropos sikkerhed.

 

Da Cursor AI for nylig lancerede en supportbot i deres kodeeditor, gik det ikke helt efter planen. For brugerne oplevede at blive logget ud og gang på gang afbrudt i deres arbejdsproces. Og når de gjorde chatbotten opmærksom på fejlen, refererede den til en intern politik.

 

Eneste problem? Politikken fandtes ikke – den var opfundet af chatbotten selv 😳


Fejlen understreger en vigtig pointe, vi lige nu ser gentaget mange steder: Selvom AI-løsninger, såsom chatbots, måske synes nemme at skabe med nutidens værktøjer, kræver de stadig skarpe rammer, kvalificeret supervision og dygtige udviklere, der forstår at skabe, styre og evaluere dem kritisk.


Kort sagt: teknologien er langt – men vi er stadig i en fase, hvor menneskelig kvalitetssikring er altafgørende for ikke at tabe brugernes tillid.

Læs om Cursor-sagen

Tør du lade AI handle for dig? 🛍️

 

Det er måske det næste spørgsmål, vi skal stille os selv. For Amazon tester lige nu "Buy for Me": en spritny funktion, hvor en AI-agent kan købe produkter for brugere direkte fra andre websites.


“Buy for Me” drives af agentisk AI, hvor Amazons Nova-system (sammen med Anthropics Claude) handler på kundens vegne og udfylder betalings- og leveringsoplysninger automatisk, uden at brugeren nogensinde forlader Amazons e-commerce app.


I første omgang er funktionen kun tilgængelig for en lille gruppe brugere i USA, og købene har stadig visse begrænsninger. Men vi tror, “Buy for Me” kun er begyndelsen for brugen af denne type agenter i e-commerce.

Læs mere om 'Buy for Me'
amazon-buy-for-me-1-3

Rasmus' Toolbox

 

Vi er nok mange, der har set actionfigurerne, som er blevet populære på sociale medier i kølvandet på OpenAI’s lancering af ChatGPT 4o. Men selvom OpenAI bestemt har taget et gevaldigt skridt op ift. at generere billeder, så er der også mange andre gode værktøjer på det marked.

 

I denne video sammenligner Rasmus forskellige typer af billeder genereret med henholdsvis ChatGPT, Midjourney v7 og Ideogram v3. Det kan nok inspirere dig til, hvor du skal hen, næste gang du skal bruge et godt AI-genereret billede 🖼️

 

Thumbnail-billedgenerering

signatur

Det var, hvad vi havde på AIgendaen i dag.

Tak, fordi du læste med.

 

Bedste hilsner,

Anna Katrine Matthiesen, Partner & AI Director

+45 2217 2134

akm@vertica.dk

logo-lilla

Vertica bygger på viden - og vi deler gerne

Facebook
YouTube
LinkedIn
Instagram

Kontakt

+45 88 88 61 61

info@vertica.dk

Vertica A/S, Åboulevarden 69, 8000 Aarhus C, Denmark

 

Er du overrasket over, at nyhedsbrevet er på dansk? Meldte du dig til ved en fejl? Eller var det bare ikke lige det, du regnede med? Så kan du unsubscribe her.