Kunne vi friste med en Big Mac? Vi skal nemlig alligevel et smut forbi Den Gyldne Måge i dag 🍔
McDonald's har altid været kendt for effektivitet. Lige fra begyndelsen i 1940'erne til franchise-udvidelsen i 1950'erne har man arbejdet meget detaljeret med, hvordan man kunne stænge så mange burgere som muligt over disken på kortest mulig tid. (Vi kan anbefale filmen The Founder, hvis man gerne vil have hele den historie.)
Derfor giver det da også god mening, at McDonald's nu har kastet sig ud i en række AI-initiativer, der skal hjælpe medarbejderne til øget produktivitet og færre fejl - hvilket i sidste ende også giver de Chili Cheese Tops-cravende kunder en bedre oplevelse.
For alle virksomheder med fysiske butikker er der masser af inspiration at hente i McDonald's nye initiativer, så det er det øverste punkt på dagens AIgenda. Derefter følger en introduktion til den kinesiske AI-agent Manus, Salesforces nye marketplace AgentExchange, og til sidst en forskningsartikel fra OpenAI, der afslører, at deres reasoning-modeller ... snyder?
Så hvis du ellers kan styre din trang til en Big Tasty Bacon og en stor jordbærmilkshake lige nu, så er det bare med at rulle dernedad ⬇️
P.S. Hvis du kan lide, hvad du læser, så tøv ikke med at sende AIgendaen videre til kolleger, venner eller fjerne familiemedlemmer. Vi vil så gerne have så mange med på AIgendaen som muligt. Her er et smart link.
9 nuggets og lidt AI, tak! Sådan booster McDonald's kundeoplevelsen med AI
McDonald's har 43.000 butikker på verdensplan. Det er en størrelsesorden, hvor det betyder enormt meget for omsætningen, hvis man kan øge produktiviteten og sænke fejlmargenen med bare en procent eller to.
Netop produktivitet og effektivitet har McDonald's været frontløbere på i mange år. Derfor er det da heller ikke så overraskende, at Den Gyldne Måge nu har kastet sig over AI som sin næste effektivitetsbooster.
Blandt andet vil Maccen indføre Computer Vision-teknologi, der med kameraer kan sørge for at alle ordrer er korrekt pakket. Og så vil de udstyre alt deres køkkengrej med sensorer, der kan hjælpe med at forudse, hvornår maskinerne trænger til vedligeholdelse.
Det er interessante eksempler på, hvordan AI kan bidrage til forbedringer i hele værdikæden - ikke mindst ude i de fysiske butikker. Og du finder flere eksempler i vores artikel. Hint hint.
En kinesisk start-up har for nyligt lanceret AI-agenten Manus, som allerede ser ud til at outperforme både OpenAI's og Claudes agenter.
Det interessante er, at Manus er bygget op som et mix af forskellige open-source teknologier. Så det viser det store potentiale i, hvad man nu kan bygge ud fra offentligt tilgængelig tech.
Et ret sjovt/skræmmende eksempel er, at du kan bede Manus om at lave indhold, der ikke bliver fanget af AI Detection Tools - og det klarer den uden problemer. Så hvis du har gymnasieelever derhjemme, skal du nok ikke fortælle dem om den her 🤫
Salesforce lancerer marketplace for sine AI-agenter
Salesforce er en af verdens førende CRM-platforme. Og så er de også nogle af dem, der er lykkedes bedst med at inkorporere AI-agenter i deres løsninger. Agentforce kan hjælpe med alt fra kundehenvendelser og projektplanlægning til dataanalyse og afrapportering.
Nu har Salesforce så samlet nogle af de mange løsninger, der er lavet med Agentforce på den nye marketplace kaldet AgentExchange. Det betyder, at man som kunde kan finde færdigudviklede agenter og templates, der er klar til brug nu og her.
Uden selv at skulle løfte en finger kan du for eksempel købe adgang til en AI-agent, der kan hjælpe med rekruttering, en DevOps Automation Agent, eller en salgsagent, der kan hjælpe med at planlægge kundemøder og forberede relevant materiale hertil. Alt sammen ud af boksen, hvis du er Salesforce-kunde.
OpenAI har udgivet et research paper, der viser, at deres reasoning-modeller har tendens til at "snyde" og udnytte smuthuller, hvis de kan komme til det.
Det skyldes, at modellerne er trænet ud fra belønning og straf, og at de er villige til at bøje reglerne for at nå sin belønning. OpenAI kan se, at reasoning-modellerne i deres Chain-of-Thought proces skriver ting som "Let's hack" eller "We can bypass testing by...".
Selv hvis man specifikt beder den om ikke at snyde, kan den finde på at skjule sine intentioner – og altså stadig snyde. Derfor er det vigtigt at holde et godt øje med rapporteringen af steps, som modellen tager, hvis man vil være (mere) sikker på et validt svar.
Er du overrasket over, at nyhedsbrevet er på dansk? Meldte du dig til ved en fejl? Eller var det bare ikke lige det, du regnede med? Så kan du unsubscribe her.