Er du typen, der tænker, før du taler? Eller er det mere omvendt? Og hvad foretrækker du, når du bruger AI? 🤔
Bedst som vi alle havde lært GPT/chat-modellerne godt at kende, har alle de store AI-udbydere udviklet en ny type modeller, nemlig reasoning.
Det er for eksempel OpenAI's o1 og o3-mini, DeepSeeks R1 og Claude 3.7 Sonnet.
Reasoning-modellerne følger en anderledes logik end chat-modellerne. Det betyder, at de ellers gode standard-prompts, som du har skrevet ned i dine noter, nu ikke virker helt lige så godt... I hvert fald ikke i reasoning-modellerne. Sorry to say.
Til gengæld er reasoning-modellerne rigtig gode til mere komplekse problemstillinger. De har altså hver sine styrker og svagheder, og derfor er det en god ting at vide lidt om forskellene på de to typer af modeller, samt hvordan du bruger dem bedst.
Det har vi været så venlige at skrive en guide til. Den indleder AIgendaen i dag, inden vi også skal snakke om en ny undersøgelse, der viser, at AI-søgninger leder til mere relevant trafik end klassiske søgemaskiner, MIT's bud på 10 breakthrough technologies i 2025 og en opdatering på de mange Deep Research-værktøjer derude.
Netop Deep Research-værktøjerne har også fundet vej til Rasmus' Toolbox i dag, så der får du et par gode tips til, hvordan du kan bruge AI-forskningsassistenter i dit arbejde. For det kan du helt sikkert.
You know the drill 👇 Happy scrolling.
P.S. Hvis du kan lide, hvad du læser, så tøv ikke med at sende AIgendaen videre til kolleger, venner eller fjerne familiemedlemmer. Vi vil så gerne have så mange med på AIgendaen som muligt. Her er et smart link.