Har du styr på dit AI-butiksvindue? Ellers skal du nok til at gøre noget ved det 🪟
Forbrugerne kan nemlig rigtig godt lide at bruge AI til at researche produkter.
Faktisk bruger 65% nu AI til at researche, sammenligne og verificere de produkter, de gerne vil købe. Men samtidigt er det kun 17%, der føler sig komfortable ved at foretage selve købet via et AI-værktøj. Der er altså langt fra at vinduesshoppe til faktisk at finde dankortet frem og lægge det i hænderne på et AI-værktøj.
Netop den adfærdskløft har fået OpenAI til at ændre spor i udviklingen af Agentic Commerce. I stedet for at satse på deres Instant Checkout-feature, går de nu mere i retningen af product discovery, sammenligninger og merchant-integrationer 🕵️♀️
For dig som e-commercer betyder det, at du får mere kontrol over dit brands fremtræden via AI-værktøjerne. Og derfor skal du sørge for at have styr på dit AI-butiksvindue, så kunderne får lyst til at komme ind i din butik.
Vi har skrevet en artikel om denne seneste udvikling i Agentic Commerce. Den ligger øverst på AIgendaen i dag. Derefter skal vi omkring: 1. Anthropics seneste Economic Index, 2. Pumas nye AI Concierge til deres fysiske butikker, 3. AI-søgninger, som nu udgør 28% af det globale søgemarked, og 4. Adobes billedgenerator, der nu kan trænes op i din egen visuelle stil, så du ikke skal starte fra scratch hver gang.
Og hvis du gerne vil have nogle nye AI-skills, så skal du se Rasmus' Toolbox i dag, hvor han viser de mange muligheder, der er med Claude Skills. Han viser både, hvad der kommer ud af boksen, og hvordan du selv kan oprette custom skills 🤙
P.S. Hvis du kan lide, hvad du læser, så tøv ikke med at sende AIgendaen videre til kolleger, venner eller fjerne familiemedlemmer. Vi vil så gerne have så mange med på AIgendaen som muligt. Her er et smart link.
Kunderne spørger AI. Men de vil stadig købe hos brands 💳
Det er ret præcist et halvt år siden, vi skrev om OpenAI's nye Instant Checkout-funktion, som gør det muligt at købe produkter direkte i ChatGPT. Uden nogensinde at besøge brandets egen webshop.
Det har altså fået OpenAI til at dreje om på hælen for en stund og i stedet fokusere på product discovery, visuelle sammenligninger og merchant-integrationer. Undersøgelser viser da også, at selvom forbrugerne elsker at bruge AI til at researche produkter, så er de stadig meget tilbageholdne med at foretage selve købet via et chat-vindue.
Det betyder, at du primært stadig skal se AI-værktøjerne som et nyt butiksvindue. Og ligesom med ethvert andet butiksvindue skal du sørge for, at det fremstår så godt som muligt, så kunderne vælger at komme ind i netop din butik.
I artiklen skriver vi mere om OpenAI's retningsskfite, og hvad det betyder for din ecommerce-virksomhed.
Bliver vi egentlig bedre til at bruge AI over tid? 🤔
Anthropic har for nyligt lanceret deres seneste Economic Index, der denne gang fokuserer på learning curves. Altså om brugerne af AI bliver bedre til at bruge værktøjerne over tid, eller om de stadig småskændes med chat-feltet.
Svaret er (heldigvis) et rungende ja! Brugere med høj aktivitet over mindst 6 måneder har 10% højere succesrate med sine forespørgsler i Claude, og samtidigt er effekten højest ved mere komplekse, arbejdsrelaterede spørgsmål. Det til trods for, at andelen af personlige spørgsmål er steget fra 35% til 42%.
Dem der bruger AI mest og i længst tid er altså også dem, der får det bedste output. Alt i alt, god reklame for Anthropic for at bruge Claude mere 🧠
"Undskyld frue, kan jeg hjælpe Dem med at finde nogle fresh kicks?" 👟
Med en såkaldt AI concierge har det tyske sportsbrand, Puma, skabt sin første interaktive ekspedient til fysiske butikker - lige nu testes den i Las Vegas. Den kan både tale samme sprog som dig og rådgive grundigt om pasformen på en løbesko.
Det fungerer således: Du kommer ind i en Puma-butik. Du mødes af en life size-skærm, der afbilleder et sporty menneske (sådan én med sportstøj på), som opsnapper, hvilket sprog du taler og spørger, om de kan hjælpe. Du vil gerne vide, om ’DEVIATE NITRO Elite 4’-løbesko er på lager i neongrøn, str. 42 og lynhurtigt kan den digitale assistent give dig svar og rådgive både om den specfikke sko og om mulige alternativer.
Målet er, at AI conciergen skal gøre det mere effektivt for kunderne at udforske brandets sortiment og finde oplysninger om bestemte produkter. Uden at de behøver at interagere med et ægte menneske 🙏
Det er endnu for tidligt at sige, om det bliver en succes, men hvis det gør, kan det være I fremover skal til at genoverveje, hvordan I designer kundeoplevelsen i jeres fysiske butikker.
I mange år har Google været søgemaskinen over dem alle. Men med et fald i søgeandelen fra 89,3% i 2022 til 57,6% i 2025 tyder det på, at søge-kongen ikke længere regerer enevældigt 👑
AI-søgninger har nemlig taget en ordentlig luns af markedet, og de seneste tal fra Graphite.io viser, at AI nu står for 28% af alle informations-søgninger.
Det er markant mere, end tidligere rapporter har vist, men det skyldes især, at Graphite har medregnet mobilapps og ikke kun websites, hvilket har givet helt nye indsigter i, hvor stort AI-søgemarkedet faktisk er.
Udviklingen bevæger sig dermed kun i én retning, og derfor bliver det kun vigtigere at tænke AI mere ind i sine SEO/GEO-strategier.
Hvis du har prøvet at skulle generere et AI-billede fra bunden, der også skal matche dit brands visuelle stil, vil du vide, at det kan være en reeeet frustrerende proces. Ofte noget der involverer mange passivt-aggressive beskeder frem og tilbage, og meget specifikke instrukser, som AI'en tilsyneladende har besluttet sig for fuldstændigt at ignorere 🤬
Men der er håb forude. Adobe har nemlig lanceret Firefly Custom Models, hvor du kan træne billedegeneratoren op i dit brand og din visuelle stil. Og du kan endda oprette flere custom-modeller, hvis du for eksempel kører forskellige billedestile i forskellige kampagner.
Modellerne kan trænes i alt fra farvepaletter og faste karakterer til lyssætning og tykkelsen på streger. Så det er en god måde at sikre dig noget tiltrængt konsistens i dine AI-genererede billeder.
Kunne du godt tænke dig at have lidt flere skills? Eller måske du faktisk hellere vil have, at dine kollegaer får sig nogle skills? Så har Claude din ryg 👏
Med Claude Skills kan du nemlig træne AI'en op i meget specifikke skill sets, så du for eksempel laver én skill til marketing, én til produktinformationer, én til dataanalyse osv. osv. Det er et utroligt stærkt værktøj til at komme ud over rampen med Claude og få både hurtigere og bedre resultater ud af din AI-brug.
Er du overrasket over, at nyhedsbrevet er på dansk? Meldte du dig til ved en fejl? Eller var det bare ikke lige det, du regnede med? Så kan du unsubscribe her.