Semantisk søgning ændrer vores søgeadfærd, Amazon er lykkedes med Visual Search, Ralph Lauren har skabt en AI-drevet chatbot der løfter kundeoplevelsen, og Claude er muligvis ved at løbe tør for data at træne modellen på.
Se i browser
AIgendaen

Har AI ændret måden, du søger på? Ellers kommer det nok til det inden længe 🔍

 

Det er muligvis ikke noget, du har tænkt over, men der er sandsynligvis ret stor forskel på måden du interagerer med ChatGPT, og måden du søger på Google?

 

På Google (og på alverdens webshops) har vi som brugere vænnet os til at søge i nøgleord og generelle søgetermer, mens dialogen med ChatGPT og de andre AI-værktøjer er meget mere samtale- og kontekstbaseret. Og de to interaktionsformer smelter mere og mere sammen 🤝

 

Semantisk søgning er betegnelsen for AI-drevet søgning, hvor søgemaskinerne i langt højere krav forstår de behov og intentioner, der ligger bag en søgning. Det åbner op for kontekstbaserede produktsøgninger som "outfit til sommerbryllup" eller "hat der kan skjule mit hentehår", hvor AI'en kan personalisere svaret til dig.

 

Vi har skrevet meget mere om semantisk søgning i den artikel, der indtager den øverste plads på AIgendaen i dag. Og relateret dertil skal vi også omkring både Amazons Lens AI, som ser ud til at være et gennembrud for visual search, og Ralph Laurens "Ask Ralph", som netop er et eksempel på, hvordan semantisk søgning kan se ud i ecommerce-sammenhæng. Så du fornemmer nok et tema i dag?

 

Til sidst runder vi også Claude, der muligvis er ved at løbe tør for træningsdata. Og så er Rasmus selvfølgelig også klar med en ny udgave af sin Toolbox. Det er igen Nano Banana, der er på programmet - Rasmus har nemlig leget videre med billedgeneratoren, så han nu kan lave gode miljøbilleder ud fra pack shots 🖼️

 

P.S. Hvis du kan lide, hvad du læser, så tøv ikke med at sende AIgendaen videre til kolleger, venner eller fjerne familiemedlemmer. Vi vil så gerne have så mange med på AIgendaen som muligt. Her er et smart link.

getty-images-wFIwUDDgM8g-unsplash (1)

Semantisk søgning: Når webshoppen lærer at lytte 👂

 

Søgefeltet er lille, men magtfuldt. Særligt når vi snakker e-commerce.

 

43% af brugerne går direkte til søgefeltet, når de besøger en webshop. Samtidigt konverterer de kunder, der bruger søgefeltet, 50% bedre end gennemsnittet. Så man kan vist godt vove pelsen og kalde det en forretningskritisk funktion i e-commerce - og måske lidt undervurderet?

 

Med AI har vi fået værktøjerne til at gøre søgeoplevelsen bedre end nogensinde før. Det danner grundlaget for semantisk søgning, hvor teknologien forstår den kontekst og intention, som søgningen indgår i og derfor kan give dig mere relevante svar.

 

Det kan lyde som en lille ting, men det er faktisk grundlaget for en markant adfærdsændring i måden, vi søger på: Det åbner op for muligheden for at søge i behov, stil og stemninger, og dermed smelter inspirations- og overvejelsesfaserne i højere grad sammen.

 

Vi har skrevet meget mere om semantisk søgning, hvis du hopper over på vertica.dk.

Skal din søgning også være semantisk?

a-c-eIinMyAvu6M-unsplash

Søg med dit mobilkamera 📸

 

Visual Search er egentlig ikke så nyt. Altså teknologien, hvor du tager et billede af et produkt ude i den virkelige verden, og så finder søgemaskinen det frem til dig.

 

Det nye er, at det faktisk virker nu!

 

Amazon har lanceret Lens Live
som en integreret AI-feature i deres app, og den fungerer imponerende godt.

 

Hvis ikke den finder det præcise produkt, du har taget billede af, finder den alternativer, der læner sig tæt op ad. Og netop dårlig matching og manglende alternativer har tidligere været problemet med Visual Search.

 

Det hjælper selvfølgelig Amazon, at de har et gigantisk produktkatalog. Men det er helt sikkert en teknologi, som mange e-commercers vil have interesse i at tappe ind i.

Se Amazons nye linse i aktion

dino-sabic-hATVyHaEyYU-unsplash (1)

Stylisten rykker online hos Ralph Lauren 🏇

 

En ting er at forklare, hvad semantisk søgning og conversational commerce er, noget andet er at vise det. Og til det har vi fundet et både aktuelt og relevant eksempel frem fra Ralph Lauren.

 

Ralph Lauren har nemlig lanceret "Ask Ralph" - en conversational AI, der fungerer som virtuel butiksekspedient og hjælper med både shopping og styling. Målet er at onlineoplevelsen skal føles (næsten) lige så personlig som at besøge en af Ralph Laurens butikker.

 

Ask Ralph er et godt eksempel på, hvordan måden vi spørger og prompter ChatGPT bevæger sig over i e-commerce. I stedet for blot at søge på specifikke produkter, kan du i stedet spørge "Hvad skal jeg have på til en koncert?" eller "Hvordan kan jeg style min olivengrønne blazer?".

 

Herfra kan Ask Ralph sammensætte produkter på tværs af Ralph Laurens katalog og give dig en visualisering af et fuldt outfit. Og hvis bukserne ikke er din smag, eller skoene skal være en anden farve, så spørger du bare Ralph igen. Præcis som du ville spørge ekspedienten, hvis du shoppede i en fysisk butik.

Sådan har Ralph Lauren skabt sin online-ekspedient

Er Claude ved at løbe tør for data? 🫥

 

Vi skal ikke kunne sige, om de gode Anthropic-udviklere, der står bag Claude render og hiver håret ud på sig selv og hinanden i disse dage, fordi de er ved at løbe tør for data.

 

Vi kan bare konstatere, at Anthropic har ændret sine settings, sådan at modellerne nu bliver trænet på chat-samtaler og ikke kun offentligt tilgængelige data.

 

Claude har ellers tidligere haft opt-out som default, men nu følger de altså i fodsporene på ChatGPT, Grok og Gemini, så du som bruger selv skal aktivt ind og vælge det fra, hvis ikke dine chat-data skal bruges til træningen.

 

En ændring, der virker som et klart tegn på, at ALLE offentligt tilgængelige data i verden simpelthen ikke er nok til at træne AI-modellerne til det niveau, udbyderne gerne vil have. Vildt nok, ikke? 🌏

Læs mere om Anthropics beslutning
google-deepmind-RO_I_35SX7c-unsplash (1)-2

Rasmus' Toolbox

 

I den seneste udgave af AIgendaen viste Rasmus, hvor god Googles billede-AI, Nano Banana, er blevet med sin seneste opdatering 🍌

 

Rasmus kunne selvfølgelig ikke lade være med at lege videre med værktøjet, så nu har han udviklet et fuldt flow med Nano Bananas API, der automatisk omdanner produktbilleder til meget overbevisende miljøbilleder. I dagens toolbox viser han det fulde flow frem.

thumb (1)

signatur

Det var, hvad vi havde på AIgendaen i dag.

Tak, fordi du læste med.

 

Bedste hilsner,

Anna Katrine Matthiesen, Partner & AI Director

+45 2217 2134

akm@vertica.dk

logo-lilla

Vertica bygger på viden - og vi deler gerne

Facebook
YouTube
LinkedIn
Instagram

Kontakt

+45 88 88 61 61

info@vertica.dk

Vertica A/S, Åboulevarden 69, 8000 Aarhus C, Denmark

 

Er du overrasket over, at nyhedsbrevet er på dansk? Meldte du dig til ved en fejl? Eller var det bare ikke lige det, du regnede med? Så kan du unsubscribe her.