AI Summit til november, webinar om Agentic shopping, Apple vil købe Perplexity, unge bruger AI som nyhedsmedie, Mistral har den bedste LLM på privacy, ChatGPT kan nu optage og opsummere dine møder
Kan du mærke det? Følelsen af sand mellem tæerne, smagen af danske jordbær, duften af friskbelagt solcreme. Sommeren er kommet! 🌞⛱️🍓
Vi ved ikke med jer, men sol, strand og vaffelis er for alvor begyndt at kalde på os. Derfor holder AIgendaen også en velfortjent sommerferie efter dagens udgave.
Men du skal selvfølgelig ikke snydes for en omgang AI-nyheder, inden du presser fødderne ned i dine klipklappere. I dag har vi dog ikke en længere artikel med til dig, men derimod vil vi tillade os at gøre lidt reklame for vores AI Summit-konference, som vi afholder den 6. november i København.
Vi lover, at det bliver højaktuelt for alle danske virksomheder og medarbejdere, der mener det seriøst med AI. Du kommer blandt andet til at høre, hvordan de arbejder med AI hos Grundfos, Danish Crown og NVIDIA 👀
Derudover får du en opdatering på Apples interesse i at købe Perplexity. Et studie, der viser, at franske Mistral (surprise, surprise) har den bedste LLM på privacy. En rapport fra Reuters om de unges brug af AI som nyhedsmedie. Og så har ChatGPT lanceret en ny feature til at lave mødereferater for dig.
Til sidst har vi også en vaskeægte gæsteoptræden, da Rasmus' Toolbox i dag er overtaget af Anna, som for nyligt deltog på et webinar hos Dansk Industri om agentic shopping. Det deler vi med jer - og du kan endda også få testet, om dine egne produktsider kan findes af AI-søgemaskinerne eller ej 🔎
P.S. Hvis du kan lide, hvad du læser, så tøv ikke med at sende AIgendaen videre til kolleger, venner eller fjerne familiemedlemmer. Vi vil så gerne have så mange med på AIgendaen som muligt. Her er et smart link.
AI Summit 2025 er for dig, der arbejder strategisk med AI
Vi håber du kan tilgive os for at gøre lidt reklame her. Vi gør det kun fordi, vi mener, at vores konference, AI Summit, er yderst relevant for alle, der gerne vil rykke på AI. Som for eksempel dig 🙏
AI er nemlig ikke længere noget, vi bare tester i det små. Nu handler det om, hvordan teknologien for alvor skaber værdi i forretningen. Hvordan vi kommer fra pilotprojekter til resultater. Fra hype til handling.
På AI Summit møder du virksomheder der har omsat AI fra eksperimenter til konkrete forretningsløsninger. De deler ærligt ud af både deres succeser og læringer med alt fra at implementere AI midt i en krise, til at udvikle etisk kundeservice drevet af avancerede sprogmodeller.
Og det er ikke hvem som helst. Grundfos, Pandora, Danish Crown og NVIDIA er blandt talerne på programmet. Det er Marcel Mirzaei-Fard og Henrik Moltke fra den populære DR-podcast, Prompt, også. Og vi har altid dygtige Marie Høst til at styre showet 🫡
Vi siger ikke, at du skal dukke op den 6. november i Villa Copenhagen. Meeeeeeen...
Mens Microsoft, Meta, Google, Amazon og OpenAI har sat scenen på AI, er Apple for en gangs skyld ikke blandt frontløberne. Men det ændrer sig måske nu.
Apple har nemlig øjnene og pengepungen rettet mod Perplexity, hvis modeller er blandt de førende alternativer til blandt andet ChatGPT. Intentionen er, at det blandt andet skal gøre Siri og Apples søgeværktøjer konkurrencedygtige igen via AI.
I hvert fald er data-virksomheden Incogni netop udkommet med en undersøgelse af, hvilke LLM'er der er bedst, når det kommer til privacy og datasikkerhed. Og her ligger Le Chat, der er udviklet af Mistral, helt i top.
Det er måske ikke så overraskende, netop på grund af de regulativer og retningslinjer, der er for AI i Europa. Men hvad der måske overrasker mange er, at ChatGPT ligger nummer 2 - og endda ganske tæt på Le Chat.
Faktisk er ChatGPT de mest transparente om, hvorvidt brugernes prompts bliver brugt til træning af modellerne. Og de har også en ret tydelig privacy policy.
Noget som de ikke kan prale med hos Gemini (Google), DeepSeek, Copilot og Meta, hvor det er anderledes svært at afkode, hvad ens data faktisk bliver brugt til bag facaden.
Unge bruger AI-chatbots til at få deres nyheder 🗞️
Tilbage i februar kom det frem i et studie fra BBC, at de store AI-chatbots fortsat har lidt svært ved at holde sig til fakta.
Men det er tilsyneladende ikke noget, der afholder mange unge mennesker fra at opsøge sine nyheder via ChatGPT, DeepSeek eller Claude.
En ny rapport fra Reuters viser således, at 15% af unge under 25 bruger AI til at holde sig opdateret på nyheder. Stadig et forholdsvist lavt tal, men eftersom det generelle tal på tværs af aldersgrupper er 7%, er der altså en klar overrepræsentation hos de unge her.
Interessant hvad det kommer til at betyde for fremtidens nyhedskosumption 🔮
Snart er det muligvis slut med at skulle udpege en note-tager til alle sine møder. Det betyder også, at du potentielt slipper for at skulle høre på tastaturets klikken og klakken, mens du formulerer dagens bedste pointe.
OpenAI har nemlig lanceret en Record-funktion i ChatGPT, som optager lyden på jeres møde og både kan transskribere og opsummere mødet og komme med forslag til next steps - alt efter hvad du beder om.
Funktionen er i første omgang kun tilgængelig for Pro Users i USA, og med AI Act og GDPR i Europa er det ikke sikkert, at det er en feature vi får lov at afprøve i Danmark lige foreløbigt.
Der er i hvert fald noget compliance, der skal diskuteres først. Og det er jo nok en længere diskussion, der kræver mange møder i EU. Hvis man dog bare havde et værktøj til at opsummere alle de møder 🤔
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Agentic Shopping er en af de allermest spændende udviklinger for os i Vertica, da det rammer lige ned i krydsfeltet mellem AI og e-commerce.
Derfor var vi også glade for at være inviteret med, da Dansk Industri for nyligt satte fokus på emnet i et webinar. I denne video får du vores del af webinaret, hvor Anna blandt andet fortæller om, hvor vigtigt det er for alle e-commercers at sørge for, at deres produkter blive fundet af AI-værktøjerne 🤖
Faktisk har vi udviklet vores eget værktøj i Vertica, hvor du kan få testet en af dine produktsider og få konkrete forslag til, hvordan du sikrer bedre SEO-optimering mod for eksempel ChatGPT. Det fortæller Anna også om i videoen, men du kan også sende din produktside til os, hvorefter vi sender resultatet til dig.
Er du overrasket over, at nyhedsbrevet er på dansk? Meldte du dig til ved en fejl? Eller var det bare ikke lige det, du regnede med? Så kan du unsubscribe her.